Neptun
- Mission til Neptun
-
Neptun har kun haft besøg af en enkelt sonde nemlig Voyager 2.
Masse, omløbstid og overfladetemperatur.
Solsystemets kraftigste orkaner hærger i Neptuns blå atmosfære. Planetens største måne Triton er et af de koldeste steder i solsystemet, alligevel udspyr den otte km høje gejsere.
Neptun er – ligesom
Uranus – en såkaldt isgigant uden en fast overflade. Den er lidt mindre end
Uranus, men alligevel er den tungere. Det er fordi, Neptun indeholder flere
tunge grundstoffer end Uranus.
Billedet af Neptun er taget af sonden Voyager 2. Den store plet midt i billedet er en kraftig storm, Voyager målte vindhastigheder omkring pletten til over 2000 km/t, de kraftigste vinde, der er målt på nogen planet.
Da Hubble-teleskopet fotograferede Neptun i 1994, var stormen forsvundet, men en ny var til gengæld dukket op længere nordpå.
Kraftige orkaner hærger Neptun
På Neptun finder vi nogle af solsystemets kraftigste orkaner. De store storme kan let vare i op til ti år og nogle af solsystemets højeste vindhastigheder er målt på Neptun. Energien til de kraftige orkaner kommer fra Neptuns indre, hvor der produceres så meget varme, at planeten udstråler dobbelt så meget, som den modtager fra Solen.
Mystisk magnetfelt
Neptun har det mærkeligste magnetfelt i solsystemet. Centrum af feltet ligger langt væk fra planetens centrum og den magnetiske nordpol ligger tættere på ækvator end på polen.
Neptun har en enkelt stor måne, der hedder Triton og en masse små måner. Derudover er der også nogle meget tynde ringe omkring Neptun.

Sandheden er, at jeg svæver rundt i den blålige atmosfære på Neptun, og at den langt fra ligner vores hjemlige klode. Under mig hvirvler lyse og mørke strømme af skyer af sted i rivende fart. Vindhastigheden nærmer sig 900 kilometer i timen. Det er en af solsystemets højeste og omtrent tre gange kraftigere end selv den kraftigste orkan på Jorden.